4 steps til din perfekte seng

sengestel

Går du med overvejelser om at sprudle soveværelset op med en ny seng, men er du lidt i tvivl om, hvad du skal vælge? Det er super forståeligt! Der er så uendeligt mange valg, når det kommer til at vælge en seng. Derfor kan du med fordel læse denne artikel og lære, hvad du skal bruge til din nye seng. Så kan du selv vælge de enkelte dele, der passer bedst til dig og dine behov. Det er lidt ligesom bland selv-slik! Du vinder bare en bedre nattesøvn i stedet for en tur til tandlægen.

Step 1: Sengestel

Et sengestel er en ret solid start, da det danner rammen om din seng. Der er rigtig mange forskellige stel at vælge imellem, i et væld af farver, former, materialer og størrelser. Med sengestellet er det nok vigtigst, at du kan lide designet på det. Måske vil du gerne have, at dit stel har skuffer? Eller et blødt hovedgærde? I sidste ende er det kun dig, der ved hvad, der passer bedst ind i dit soveværelse.

Et lidt alternativt sengestel kunne være denne træ seng. Tidsløst design og et lidt uortodokst materiale kan virkelig pifte dit hjem op!

sengestel

Step 2: Madras

Madrassen er nok det mest tricky step. Hvilken madras, der passer hvem bedst er så individuelt. Nogle foretrækker hårde madrasser, andre bløde. Mange firmaer tilbyder en prøveperiode, så du kan få nogle nætter til at vurdere, om madrassen er rigtig for dig. En forkert madras kan nemlig resultere i dårlig nattesøvn. I værste tilfælde kan det også lede til smerter i fx ryg og lænd.

Det er bedst for dig, hvis du sover med din rygrad så lige som muligt. Derfor kan du med fordel sigte efter at købe en madras, der har forskellige niveauer af komfort, tilpasset til kroppen.

Step 3: Topmadras

Næsten lige så vigtig som madrassen er topmadrassen. En god topmadras kan sågar redde en elendig madras. Topmadrasser findes ligeledes i mange forskellige afskygninger.

Især er det smart at have fokus på, om du får det koldt eller varmt om natten. Nogle topmadrasser er nemlig lavet til at holde på varmen, mens andre har til formål at køle dig ned, mens du sover.

Inden du går på jagt efter en madras og topmadras, er det altså vigtigt, at du har forholdt dig til, hvad dine behov egentlig er. Kun sådan kan du få den bedste seng!

Step 4: Hovedpude og dyne

En god hovedpude kan make or break din nye seng. Nogle har fx brug for en speciel pude til at støtte deres nakke, mens andre er vilde med memory foam. Her er det bedste råd, at du simpelthen prøver dig frem.

Med dyner skal du mest forholde dig til, hvor varmt du får det om natten. Skal du have en tung eller tynd dyne? Skal den være med fjer eller dun? Prøv dig frem og find din favorit!

Nu har du en guide til, hvad du skal kigge efter, når du gerne vil sammensætte din nye seng. Så gå ud og find din gode nattesøvn!