Det kan du bruge silkepapir til

gavepapir

Silkepapir findes i mange forskellige farver og med mange forskellige mønstre og motiver. Papiret er meget funktionelt og kan bruges til alt fra gaveindpakning til blomsterbutikken.

Læs med her og få inspiration til, hvordan du bruger silkepapir.

Til din butik

Har du en tøjbutik eller en webshop, er silkepapir en sikker vinder. Du kan bruge silkepapiret til at pakke tøjet fint ind, når kunden køber noget. Du kan også vælge at give kunderne tøjet i en papirspose, som du fylder med silkepapir i en farve eller i flere forskellige farver. Det er nemt at skifte farven uden, når din kollektion ændrer sig. Du kan også vælge en farve, der komplimenterer dit logo.

Papiret kan ligeledes bruges, hvis du har en webshop. Her bliver dine produkter højst sandsynligt sendt i en æske af en eller anden art. Du kan derfor vælge at pakke produktet ind i silkepapir og derefter lægge det ned i en flot æske. Vælg farver, der komplimenterer hinanden. Du kan også vælge kun at pakke ind i papir og bruge en etiket med dit logo på.

Vin og blomster

Har du en vinhandel eller en blomsterbutik, kan du bruge silkepapir, som er en billig løsning til at gøre lidt ekstra for kunderne. Hvis du har en vinhandel, kan du vælge at bruge silkepapir i stedet for dyre vinkartoner. Vælg et flot papir, og pak vinen ind i papiret. Tilføj et flot bånd i en komplimenterende farve og afslut med en etiket med dit logo på.

Det samme gælder for blomsterne. Pak blomsterne ind i flot papir eller vælg to stykker papir i to forskellige farver. Vælg et flot bånd til og afslut igen med en etiket med dit logo på.

Det giver et ekstra personligt touch til blomsterne og vinen og samtidig beskytter det også.

Gaveindpakning

Du kan bruge silkepapir til at lave en flot gaveindpakning. Hvis du skal pakke et smykke ind, kan du først pakke det ind i papir og derefter putte smykket ned i en lille gaveæske, der har samme farve som papiret. Du kan også bruge en gavepose, hvor du putter flere stykker silkepapir ned i. Du kan f.eks. vælge en hvid gavepose med rødt papir nede i. Sørg for at en del af silkepapiret stikker op fra posen, så gaven får et elegant look.

Du kan selvfølgelig også vælge at bruge silkepapir på samme måde, som man bruger gavepapir. Vælg en flot farve og pak herefter gaven ind. Du kan vælge at folde silkepapiret på midten ligesom en vifte, så gaven får et flot og unikt udtryk. Tilføj bånd i samme farve som silkepapiret eller vælg en anden nuance eller en helt anden farve, der passer flot sammen med farven på silkepapiret.

Pynt

Du kan bruge silkepapir til at pynte med. Du kan folde silkepapiret som en vifte, hvor du binder papiret på midten og klipper enderne op. Lav små vifter i forskellige farver og bind dem fast på en snor, så har du en flot guirlande.