Vælg det mest originale kostume til halloweenfesten

Der er ikke længe til halloween, og det betyder alle halloween festerne er på vej. Til sådan en fest, klæder man sig ud, og derfor skal du have fundet et kostume. Det er dog ikke altid nemt at finde det rigtige kostume, da man gerne vil undgå, at der er andre med samme kostume, og du vil måske bare generelt gerne være lidt original. 

Vær din yndlingskarakter 

Hvis du gerne vil være lidt original til halloweenfesterne, og have et kostume på, som ingen andre har, så er det ikke katte kostumet eller piraten du skal vælge. For at være sikker på, du vælger noget originalt, så vælg din yndlingskarakter.  

Det kunne være en karakter fra en film, serie eller tegneserie. Det kunne være Alice fra Alice i eventyrland. Det kunne også være en karakter fra Harry Potter. Ved at vælge det du kan lide, i stedet for at vælge det alle andre normalt gør, er du allerede godt på vej.  

Du kan helt sikkert finde din karakters kostume et sted, det kunne være på https://www.partybutikken.dk/

De mindste detaljer har stor betydning 

Når man klæder sig ud, gælder det ikke bare om at have et kostume på. For virkelig at skælde sig ud fra de andre, så skal du gå op i de små detaljer. Hvis du nu vælger at være Hermione fra Harry Potter, så skal du altså også have hendes tryllestav, og det rigtige tøj. Du kan nemt farve håret med noget hårfarve som du sprayer på. Bare rolig det går væk dagen efter.  

Det kan også være sminken, smykkerne og meget andet, du skal holde øje med, for virkelig at overgå de andre og deres kostumer. 

Lav dit eget kostume 

En anden ting du kan gøre, er at lave et kostume selv. Så kan du i hvert fald være helt sikker på, at ingen andre har præcist det samme. Det kan godt være der er nogle, der er den samme karakter eller figur, men der er ingen, der har præcist samme kostume, da du selv har lavet det. Du kan finde en masse inspiration på nettet, sociale medier og Pinterest.  

Du behøver selvfølgelig ikke at være en karakter, du kan også være en ting. Det kunne være dig og din veninde ville have et matchende kostume, som for eksempel to M&Ms. Så kunne den ene af jer være en blå M&M, og den anden kunne være en rød. Det er også et meget nemt kostume at lave. 

Der er masser af kostumer, som du nemt kan lave derhjemme. Du kan for eksempel være en tyv, og det er bare en stribet sort og hvid trøje, sorte bukser og en sort maske for øjnene. Så kan du måske gå rundt med en sæk, hvor der er et dollartegn på, som en fin lille detalje. Det er originalt, nemt og billigt. Så ingen panik, du kan sagtens hurtigt og nemt finde et originalt kostume til halloweenfesten, du skal bare være kreativ.